Kongerslev Juniorklub

Kontingent: 304 kr./mdr. (juli betalingsfri) | For børn og unge i 4. til 6 klasse

Åbningstider

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 14.30 til 17.00
Fredage fra kl.13.00 til 16.00

Kongerslev Juniorklub, Idrætsvej 3, 9293 Kongerslev

Kontakt

Vibeke N. Kjærsgaard
+45 93 52 09 41 | E-mail: smolfine@yahoo.com

Kongerslev Juniorklub er en klub for 4. til 6 klasse i hele "9293" området. Klubben har åbent Klubben ligger i Kongerslev Idrætscenter. Centralt placeret i byen og tæt på skole/indkøb m.m. samt med parkering til cyklerne på en oplyst p-plads.

Hvad kan DU lave i klubben? I klubbens nye lækre lokaler kan du hænge ud med vennerne eller hygge dig med diverse spil.

Vi har en multibane lige udenfor døren, samt både Pool, Bordtennis, Air hockey, Bordfodbold, computere og PS2, PS3, Wii med div. tilbehør i klubben. Vi har masser af sjove brætspil... Vi har en del "tøseting" som krøllejern, make up, neglelak m.m. Lounge stole og sofaer at slænge sig i og så har vi en hyggelig café med plads til alt fra de kreative projekter til at sidde og hygge med en kop nudler eller lign. Hér kan du også lave lektier.I November/December har vi desuden Julegave værksted.

I Klubben er der altid voksne til stede og vi er altid friske på en kamp i det ene eller det andet, også i hallen, som vi har booket 1 time, hver eftermiddag i åbningstiden, så vi kan spille rund-/høvdinge bold eller lign. Hver eftermiddag får vi en snack at hygge med, men du er også meget velkommen til selv at have en sund madpakke med.

Vi forsøger at komme på div. ture i lokalområdet som fx ud at hente juletræ, til fodboldgolf eller lign. Vi mødes også med de øvrige juniorklubber i nærområdet., når muligheden byder sig.

Vi har åbent fra skolen begynder i August til sommerferien begynder i Juni. Vi følger skolens skema og har lukket i alle ferierne/helligdagene. Du kikker bare forbi hvis du gerne vil besøge klubben, det koster ikke noget at kikke forbi en enkelt gang eller to! Hvis du så gerne vil indmeldes og komme hver uge, samt deltage i div. arrangementer, så får du en brochure og en seddel med hjem og bliver meldt ind. Vi glæder os til at se dig.